Fantasmagori 5

Læs dette indlæg
Velkommen til endnu en omgang i baren med fremtidens Eisner-vindere fra Ondskabens Flydende Vatikan.

Denne manifesterede hyldest til tegneseriemediet er skabt af de 5 lysende stjerner fra den mørke undergrund; Stilsikre Simon, Herrehurtige Henning, Travlttegnende Tatiana, Panelpatriotiske Peder og Leveringsloyale Lene.

Fantasmagori er vores faste antologi.
Det er ikke her, du vil finde en ny smart udfordrende måde at bruge den grafiske billedeform til at fortælle endnu et personligt synspunkt fra en skaber, du aldrig har spurgt, om et emne du ikke har sat dig ind i.
Her er kun fortælleglæde og den gode historie. Men i tegneserieform. Tegneserier både den hærdede og den nysgerrige læser kan hoppe med på.

Antologien bliver solgt meget tæt på trykkeriprisen.
Her er ingen hardcover, farver eller lakeret papir. Faktisk er der en vis sandsynlighed, for at denne tekst slet ikke bliver læst på papir, men i en gratisversion på nettet.
Vi synes, det er meget mere vigtigt, at folk har adgang til vores serier, end vores egen privatøkonomi kan hænge sammen.

Men nok rygklapperi. Lad os komme i gang med tegneserierne!

fanta5Bidragsyderne er Henning Larsen, Lene Fagerlund Larsen, Peder Riis, Simon Petersen og Tatiana Goldberg.

70 sider.
Sort-hvid.
40 kroner.
ISBN 978-87-993858-6-7

Få fingrene i udgivelsen på vores salgsside.
Hvis du er for fattig eller for nærig til at købe dette hæfte, kan du også bare læse det hele gratis via denne PDF:
Fantasmagori 5.